- etbotilbud til enlige

- et bo-tilbud til enlige

”Klosterbo” er en udlejningsejendom, der ligger få hundrede meter fra centrum i Haderslev. Huset ligger på en skrånende grund ned til Haderslev Dam. ”Klosterbo” ejes og drives af ”Understøttelsesfonden for værdigt trængende i Haderslev af 24. februar 1870”. Boligerne udlejes på almindelige lejevilkår.

Der er 13 boliger i ejendommen. Desuden rummer bygningen en fælles spisestue med tilhørende køkken, et par gæsteværelser samt et lille kontor. Den enkelte bolig er på 38½ m². Boligerne rummer en lille entré og en mellemgang med tekøkken. Derudover er der et lille soveværelse og en større stue. Hver bolig har eget badeværelse.
 
Målgruppen for ”Klosterbo” er i dag socialt udsatte, i alle aldre, som har brug for ekstra støtte og omsorg i hverdagen.

Velgørende Fond

Klosterbo er en velgørende fond, som ejes af "understøttelsesfonden for værdige trængende i Haderslev af 24. februar 1870".

Klosterbo drives

Klosterbo drives af en bestyrer som daglig leder, samt en ulønnet bestyrelse. Foruden den daglige leder er der ansat medhjælp til det daglige arbejde.

Som en vigtig del af fondens fundats ligger, at beboerne skal tilbydes madordning. Mange af beboerne deltager således hver dag i et fælles måltid i spisestuen. Det er bestyreren, der laver maden. Herudover er de fleste beboere også tilmeldt en ordning, hvor de får deres tøj vasket og lejligheden gjort ren. Udover at bestyreren varetager forskellige praktiske opgaver, har hun også en klar social omsorgsfunktion for nogle af beboerne.Klosterbo drives af en bestyrer som daglig leder, samt en ulønnet bestyrelse. Foruden den daglige leder er der ansat medhjælp til det daglige arbejde.